En af mine rejser

Solen skinnede lige ind i mine øjne og fuglene sang en af deres mange morgensange, som fik de fleste til at stå op. Jeg var sulten og sjovt nok kom min mor ind og sagde, at morgenmaden snart var klar, til at spises og sættes på bordet. Jeg skyndte mig i tøjet, imens spekulerede jeg om hvorfor min mor var så tidligt oppe, det plejede nemlig altid at være mig, der stod op først. Bagefter skulle jeg i bad og jeg hadede mig selv i et stykke tid, for at have taget alt mit tøj på. I badet fik jeg en følelse, af at jeg havde glemt noget, så jeg lavede en af mine mærkelige hurtig tjeks: sæbe tjek, balsam tjek, håndklæde tjek, men det var som om, jeg havde glemt noget meget vigtigere.
Jeg gik ud af badet, tog tøj på og gik ind i spisestuen, der stod hele min familie og pludselig begyndte de, at synge: ’’I dag er det Nicholas fødselsdag hurra, hurra, hurra… ’’ Imens de sang færdigt, tænkte jeg over, hvor pinligt det var, at jeg havde glemt min egen 13 års fødselsdag.
Da dagen var omme, havde jeg fået en masse gode gaver som: en playstation, et spil til den og en ny mobil, men den bedste og mest overraskende gave jeg fik, var en luksus tur til Thailand med min familie. Det var med 14 dages ophold i en villa ved stranden, der var femstjernede restauranter overalt og det var all inklusive, så man kunne, bare pege på noget og så ville man få det. Men det var ikke engang det bedste, som jeg havde hørt om det. Det bedste var, at der var små elefanter, som man kunne lege og bade med på stranden og når ferien var slut, lå det lige op til sommerferien. Mine forældre havde selvfølgelig ikke råd til rejsen, så det var min farmors rige mand Max, som gav gaven.
Jeg brugte næsten resten af dagen, på at spille og da klokken var 24, prøvede min far i ½ time, at få mig fra playstationen til sengen, før det lykkedes, men så gik jeg bare i gang på mobilen, til jeg faldt i søvn.
Dagene gik og jeg blev mere og mere spændt jo tættere ferien nærmede sig og jeg havde lavet en masse ferie forberedelser. Jeg havde købt ting som badetøj, solbriller, badedyr, klipklapper, et sejt håndklæde, rigtig meget sommer udstyr og jeg var i gang med at tage et dykker certifikat, men for at jeg skulle få lov at dykke i Thailand, skulle jeg først, bestå 2 prøver. Den teoretiske prøve og den praktiske prøve. Jeg startede med den teoretiske prøve og det gik rigtig godt, mest fordi at min far havde fået mig til, at læse hele dykker bogen, som vi havde og jeg tog notater til det meste. Den praktiske prøve var slet ikke så hård, som man skulle tro. Vi kom ned i det lidt dybere vand (3 meter) og lavede en masse sjove øvelser, hvor vi lavede kolbøtter under vandet og lærte, at få neutral og positiv opdrift.
Pludselig var dagen kommet til dagen, hvor vi skulle rejse, jeg havde glemt alt, om at pakke og der var den sædvanlige diskussion, om hvor meget tøj man skal have med. Til sidst endte det med, at vi tog det tøj med, som vi gerne, ville have med og hvis vi havde for lidt med, kunne vi bare bruge lidt penge, på noget nyt.
Da vi kom til lufthavnen, kedede jeg mig rigtig meget, men da vi endelig kom op i flyet, så jeg de 2 sjoveste film med mr. Bean, og tiden fløj af sted. Da vi gik ud af flyet og ud af lufthavnen, kunne man straks, lugte varmen og se de små hedebølger, snige sig af sted, som en lille flimren i luften. Det var lidt mærkeligt og helt anderledes at være i et andet klima, men jeg blev meget hurtigt vant til det.
Da vi kom til vores hotel sted med villaer, løb vi ind i huset og der var spa, dobbeltsenge til hver person, køkken, fjernsyn og lidt af det hele. Vi slappede meget af, men så da jeg stod på altanen, fik jeg øje på en softice maskine. Jeg løb ned til den, tog 3 vafler og fyldte dem med banan, vanilje og jordbærsmag. Bagefter gik jeg hen til det nærmeste spisested og fik brunch. Derefter gik jeg i poolen og efter noget tid svømmede jeg stille og roligt hen til en af stolene i pool-baren og bestilte en stor cola med isterninger, derefter gik jeg hen til elefanterne og badede med dem.
Om aftenen gik vi på en slags japansk restaurant, hvor en kok lavede maden på en brandene varm plade midt på vores bord og delte det ud på tallerknerne. Det var en slags fast food og smagte rigtig godt.
Ferien blev meget hurtig kedelig, fordi at vi altid lavede det samme: svømme, spise, svømme, spise, sole sig, sove og man levede praktisk talt i sine badebukser. En dag besluttede vi os, for at gøre noget nyt hver dag og vi blev enige om, at vi ville starte, med at gå ud, at dykke. Vi gik ned til stranden og min mor og far gik ud, for at leje en båd. Jeg gik ned og badede lidt med elefanterne, indtil at min far kom og kaldte mig ind på land. Vi skulle samle dykkerudstyr og jeg havde lige været på dykker kursus, så det gik godt og jeg var hurtig klar. Båden sejlede hurtigt og da vi nåede dykkerstedet, stoppede den. Vi hoppede i vandet og svømmede ned på bunden, hvor der var alle mulige slags fisk og planter. Det var super sjovt.
De næste par dage lavede vi træ klatring, elastik jump, mini golf og en af dagene var vi i vandland. Alle tingene var super sjove, men til sidst blev vi trætte af det. Men det var altid sjovt og spændende at dykke, hvilket vi endte med at gøre de sidste 3 dage.

Gysere

De krogede gyder
Det var en mørk lørdag nat, en pige kom løbende gennem de krogede gyder i London, hun var en lille hjemløs og halvdøv pige på 13 år. Hendes mørke hår var så sort at selvom mørket var på sit højeste punkt var hendes hår sortere, men det var helt anderledes med hendes øjne de var så blå at de skinnede en smule i mørket. Pigen var helt oppe at køre hun løb med alle de kræfter hendes ben kunne trække hende fra det monster, det uhyre der fulgte efter hende. Hvorfor mig… af alle mennesker i London hvorfor mig tænkte hun. Hun faldt blodet løb ned af hendes blå øjne og lugten af blod begyndte at bore ind i hendes næsebor men hun vidste at hun blev nød til at løbe videre. Fuldmånens lys viste sig i et split sekund og hun fik lige et glimt af det skrækindjagende monster der fulgte efter hende. Det var mærkeligt jo hurtigere væk hun løb for monsteret jo tættere føltes det. Hun faldt igen men denne gang blev hun liggende. Hvorfor tænkte hun igen det kan godt være at hendes far var en dranker og hende mor var en hore og at de var ateister der døde i fængsel for at have dræbt en mand da hun var 8, men hun havde altid været religiøs og troet på gud så hvorfor hende. Hun mærkede monsterets iskolde ånde ramme hende i nakken og pludselig blev det koldt, så koldt at hun blev frosset fast til jorden, det blev koldere og koldere som om at nogen smed isterninger ned over hende men det var først da hun følte den skarpe kniv bore igennem hendes ryg at det blev rigtig koldt.

''Det er ham Stichface igen!'' brølede kriminalassistent Carver. Han tog sukkende en tegnstift og placerede den på et kort over London og skrev nummeret 81 på det. ''Der må være et mønster over dette det må der bare!'' råbte han hidsigt. ''Slap lidt af Carver, du er alt for opsat på at fange ham Stichface.'' sagde kriminalinspektør Marvel. ''Men hvad vil du ellers have at jeg skal gøre han har allerede dræbt 60 kvinder og 21 spædbørn vil du have at jeg bare skal stå og gøre ingenting!'' råbte han hidsigt. ''Se Carver du har allerede fundet endnu et spor'' svarede han roligt ''Og hvad er så det om jeg på spørge?'' spurgte han lidt irriteret ''Ja du sagde at Stichface kun havde dræbt kvinder og børn men har du tænkt over at han aldrig dræber mænd.'' Carver lukkede munden og begyndte at lave noget arbejde mens han tænkte: Nej... hvor jeg hader ham Marvel han er aldrig interesseret i tegnstift mordene (tegnstift mordene var noget han havde fundet på efter 20 mord fra Stichface) og hver gang jeg spørger om hjælp svarer han ''Det er ikke min sag''. Efter noget tid faldt Carver til ro og han stoppede med at være sur men han forstod stadig ikke hvorfor at Marvel var ligeglad med sagen om Stichface og nogen gange føltes det som om han ikke ville have at sagen skulle opklares.

Det styrt regnede i de mørke krogede gyder og politidamen Nana havde flygtet fordi at hun var blevet fanget og hun havde fundet vigtige oplysninger om den største sag politiet havde haft i lang tid. Det var rigtig koldt og hun frøs som is og der var mindst 10km til det nærmeste hus. Hun vidste at hvis hun ikke gik tilbage til fængslet ville hun dø af kulde, men hun ville ikke give op. Hun gik videre og lige før hun skulle til at give op og ligge sig ned i det kolde græs, kom en hestevogn forbi. Kusken standsede vognen og hjalp hende op ’’t..t..ta..tak’’ stammede hun ’’Det gør ikke noget’’ svarede kusken og smed et tæppe fra en af hestene ned til hende. ’’Hvor vil de hen?’’ spurgte han. ’’Til politistationen. Mit politikort som giver mig gratis adgang til hestevogne ligger i min jakke’’ svarede hun og faldt straks i søvn.
Hun vågnede og vognen stod helt stille ’’Hallo, er der nogen?’’ spørgsmålet gav et ekko i vognen men ingen svarede. Hun tog fat i dørhåndtaget, men der var låst. Hun havde en fornemmelse at hun var ude på en mark, der var overskyet fordi der var så mørkt. Mørkere end det normale mørke fordi der altid var en gadelygte et sted tæt på eller stjernerne og månen som skinnede, men det var første gang hun så rigtig mørke og hun var bange. Hun hørte en knirken og spurgte rædselsslagen ’’Er der nogen, er det kusken?’’ ’’Ja det er kusken’’ svarede Stichface med en ondskabsfuld latter. ’’Hvor er vi, hvor har du ført mig hen og hvorfor griner du?’’ Døren blev låst op og Stichface gik ind med en kniv. Hans hoved var fyldt med ar som var blevet syet sammen og hans rådne ånde stank da han svarede på spørgsmålene. ’’Jo ser du, da jeg så dit politikort, var jeg også så fræk at tjekke dine noter igennem og som jeg kan se, så ved jeg, at der er en der dræber under mit navn og jeg vil gerne have hele historien at vide’’ Han spændte hende fast og begyndte at torturere hende.

Det var mandag og kriminalassistent Carver havde en god start på ugen. Han havde fået fanget 2 meget kriminelle tyve kendt for at røve banke. Han havde fulgt dem hele vejen til en kæmpe mark midt i ingenting. Han var træt så træt at han lod sine kollegaer tage tyvene tilbage så han kunne slappe lidt af. Han lagde sig ned i græsset og det var virkelig afslappende, det var den dejligste følelse, han havde følt længe, der var helt stille og ingen vind. Selv ikke græsset bevægede sig en millimeter og politihunden lå også og slappede af i den dejlige sol. Den dejlige følelse forsvandt hurtigt igen, da hunden fik færten på noget og begyndte at gø. Carver vidste at hans hun var specielt trænet til at få færten af blod så han løb efter den. Selvom at han kun havde løbet omkring 400meter, føltes det som om, at han havde løbet meget mere pga. at han lige havde slappet af. Hunden stoppede foran en hestevogn uden heste og lugten af blod begyndte at sive sig ind i hans store næse. Han åbnede døren og der begyndte at stinke endnu mere. Carver fik et chok da han så hvordan liget var blevet dræbt. ’’Stichface’’ tænkte han. Liget havde ar over det hele og organer liggende på gulvet af vognen. Han kiggede rundt og så et politiskilt. ’’Nej åh nej det var derfor, at Nana ikke var kommet på arbejde de sidste par dage.’’ tænkte han. Carver skyndte sig tilbage til politistationen for at melde hvad han havde set. Han havde haft en hård dag, så han fik ordre til at gå hjem og hvile.
Bank.... bank..... bank …. bank... bank.... Carver åbnede søvnigt øjnene, tog noget tøj på og gik hen for at åbne døren så den irriterende bankelyd ville stoppe. ''Hvem er det?''spurgte han idet at han åbnede døren. ''Det er kriminalskomisær Marvel'' svarede han med et smil til Carver. ''Du skal på arbejde, du skal prøve at løse mysteriet med vor kære kollega Nana''. ''Ja ja' svarede han bare med en irriterende og ligeglad stemme, men han var ikke ligeglad Nana var hans bedste kollega og de havde fanget så mange mordere og de var endda tæt på at fange Stichface et par gange tilbage i tiden. Han gik lidt trist på arbejde gennem det mørke London. Han gik ind på politistationen og op af trapperne op til hans kontor og på bordet lå der nogle ting fra drabsstedet som han skulle tjekke. Han begyndte med hendes notesbog og han fik et chok da han læste den igennem han læste den igen for at være sikker: